Sådan optimerer du dit Adwords budget (del 2) Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

Sådan optimerer du dit Adwords budget (del 2)

Kære fornavn

I december skrev vi de 5 første tip til optimering af dit Adwords budget. Hvis du ikke har læst dem, kan du se dem her

Du får her yderligere 5 tips, hvis du gerne vil have succes med dine Adwords kampagner.

5 tips til optimering af dit Adwords budget:

6. Lav en relevant landingpage
Hvert søgeord, man bruger, får tildelt et kvalitetsresultat fra 1-10, som er en vurdering af, hvor relevante dine annoncer og dine søgeord samt din destinationsside er for den, der ser din annonce. 10 er det højeste, man kan få, og højere kvalitetsresultater fører oftest til lavere klikpriser og bedre annoncepositioner. Så derfor er det rigtig vigtigt, at du laver en landingpage, som er meget relevant for dit søgeord. Dvs. søgeordet skal indgå i teksten på din landingpage. Og så skal der gerne være et call-to-action, så folk tager handling og ikke smutter igen.

7. Brug annonceudvidelser
Man har mulighed for at lave diverse udvidelser på sine annoncer, og én af dem er en annonceudvidelse med undersidelinks. Her kan du lave ekstra mini-annoncer til din hovedannonce, så du kan præsentere andre relevante produkter med direkte links. Du kan derudover også lave en placeringsudvidelse, hvor din annonce kobles sammen med din Google Places-konto, der viser din geografiske placering. Og så vil Google meget gerne have, at vi alle bruger deres Google+ side, så du kan derfor også sætte din Google+ konto op, så den vises i annoncen.

8. Lav mobilkampagner
Du har mulighed for at lave deciderede mobilkampagner, som bl.a. giver kunden mulighed for at ringe dig op med 1 klik. Derudover kan man udnytte den geografiske placeringsvisning til at fortælle, at man er lige i nærheden af kunden. Det er særdeles oplagt til fysiske butikker.

9. Skriv gerne pris i annoncetekst 
Du kan sortere i mange af dine klik, hvis du skriver en pris allerede i annonceteksten. Hvis dit produkt er meget dyrere, end kunden ønsker, behøver de ikke at klikke på dig, og du sparer dermed den omkostning. Derudover kan en pris få dig til at skille ud fra dine konkurrenter, såfremt de ikke viser en pris i deres annoncetekst.

10. Optimer dine kampagner løbende
Man bliver aldrig færdig med sin Adwords kampagne, da det er en løbende proces, som skal vedligeholdes. Klikpriserne ligger i en auktion med dine konkurrenter, som ofte overbyder dig, så du skal være klar til at justere dine priser løbende. Derudover finder du med garanti også ud af, at nogle søgeord ikke konverterer - og det ved man først efter noget tid, når man har samlet data sammen. Så sørg for at være over dine Adwords kampagner løbende - eller få nogle professionelle til det, hvis du ikke har tid eller ikke kan overskue det. Det kan spare dig penge i sidste ende.

Hos ADELHOU har vi opdelt vores Adwords-strategi i to fokusområder: TRAFIK og SALG. Læs mere om de to retninger:
Læs mere om SALG med Adwords
Læs mere om TRAFIK med Adwords
Kast dig endelig ud i at bruge Adwords, hvis du gerne vil have mere gang i din butik. Du styrer selv budgettet, så du bruger ikke mere, end du har lyst til. Og hvis du har brug for hjælp, så kontakter du bare os - vi er certificeret Google Partner!

Se også vores tidligere Markedsføringstips > 
De bedste hilsner,
Nadja Houmøller
Tlf. 31 46 00 40 | nadja@adelhou.dk

ADELHOU Design & Communication
Del dette nyhedsbrev med andre:
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet
Følg ADELHOU på Facebook
Følg os på Facebook