Markedsfører du undercover? Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

Markedsfører du undercover?

Kære fornavn

Du ved selvfølgelig godt, hvad du sælger - uanset om det er en vare eller en serviceydelse - men er du sikker på, at andre også ved det? Ofte bliver vi så fordybet og indforstået i vores egen forretnings kommunikation, at vi ikke lige overvejer, om potentielle kunder forstår, hvad det er, vi prøver at sælge.
Hvad er en ADELHOU?

Hvad er en ADELHOU?
Dette giver naturligvis et meget grundlæggende problem, for hvis folk ikke kan afkode, hvad du sælger, hvordan ved de så, om de har brug for dig og/eller dit produkt? Og hvorfor skulle de bruge energi på at undersøge nærmere, hvis der ikke er noget udgangspunkt eller incitament for dette? På den måde når de ikke engang frem til at blive potentielle kunder.

Indrømmet, vi falder selv i fælden med et meget intetsigende navn (det er baseret på kombinerede efternavne af ejerne), men netop derfor har vi også taget konsekvensen af dette, og inkluderet vores kerneområder som en integreret del af både navn og logo.
ADELHOU Design & Communication

Ahh, det er design og kommunikation!
Vi har derudover nedenstående beskrivende tekst i vores materialer:
... din grafiske og kommunikative samarbejdspartner – både når det gælder web- og tryk-opgaver

Optimer dit logo/firmanavn med et payoff
Jeg ser ofte varevogne, visitkort, brevpapir osv., hvor der bare står et logo/firmanavn, som intet siger om, hvad firmaet laver. Et helt fiktivt eksempel kunne være Hans Jensen ApS eller MQ Produktion - det er jo nærmest en hemmelighed, hvad sådanne virksomheder lever af! Og du ved ret beset aldrig, hvornår en potentiel kunde ser din bil eller visitkort.

Tænk hvis de bare havde lavet den mindste tilføjelse i form af et payoff, hvor der fx stod:

Hans Jensen ApS - Vi sørger for din rengøring 

MQ Produktion - Maskiner til landbruget

Husk, at du skal have en tekst, der fortæller folk, hvad du kan hjælpe dem med, så de har en grund til at kontakte dig. Det kræver bare lidt tid og overvejelser samt justeringer af virksomhedens "ansigter udadtil" (såsom visitkort, varevogn udsmykning, etc). Har du en bunke brevpapir liggende, så kan du naturligvis sagtens bruge dette, men der er ikke den store udgift ved blot at redesigne/justere et aktuelt visitkort, så det får en mangedoblet effekt. 
Se eventuelt også vores nyhedsbrev om visitkort optimering >
 
Der skal faktisk overraskende lidt til, og dermed er det også en meget omkostningslav indsats. Og helt ærligt, har du råd til at markedsføre undercover til alle dine potentielle kunder? 

Hvis du har brug for hjælp til at optimere dit logo med et payoff, eller tilføje en beskrivende linje til andet grafisk materiale, så kontakt mig. 

God fornøjelse! 
De bedste hilsner,
Nadja Houmøller
Tlf. 31 46 00 40 | nadja@adelhou.dk

ADELHOU Design & Communication
Del dette nyhedsbrev med andre:
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet
Følg ADELHOU på Facebook
Følg os på Facebook
PS. Hvis du ikke lige ved, hvordan du skal komme videre med at synliggøre din virksomhed, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte mig og få et uforpligtende tilbud på dette.